PARALLEL SMÅTTERI
LILLE LOTTENBORG præsenterer sommerens sidste udstilling - en soloudstilling med kunstneren MARTIN BECH-RAVN
23. August kl. 14:00 til 15. september kl. 18:00.
Parallel ompladsering, 2011 Af Martin Bech-Ravn.
Martin Bech-Ravn, født i Danmark i 1983, er uddannet ved Glasgow School of Arts og kunstakademiet i Oslo, hvor han bor og arbejder til dagligt. I hans billeder sætter arkitektur scenen og de menneskelige karakterer udebliver. Malerierne bevæger sig frit mellem abstraktion og realitet, med et nik mod ironiske koncepter og en figuration, som bevæger sig frit fra pittura metafisica til dårlig tysk 80’er maleri. Med fokus på bizarre arkitektur elementer, sætter Bech-Ravn umulige situationer op, som et system for hans egen leg med maling. Sammen former disse en slags meta-landskab; en del eksteriør, en del interiør og en del intetsteds. Fragmenteret, kaleidioskopisk og muligvis uendeligt spillende fra lærred til lærred.
Kahytte, 2012-13. Af Martin Bech-Ravn
Kuben 2012-13. Af Martin Bech-Ravn.